Dengang da jeg var dreng var jeg ikke særlig streng,
men der var så mange ting, som jeg sku bruge.
Men ressourcerne var små og Ikke alt jeg kunne få,
så der var ofte en kamel jeg måtte sluge.
Jeg gik ned ad trappen uden at vække min bror
og glemmer aldrig svaret fra min salig mor (hun sagde):
Du kan få et hak i tuden til et par solbriller.
Du kan få et hak i tuden Ja, du kan...
Dengang da jeg var ung var sindet ikk så tungt
for min mor og min far gjorde hvad de ku’.
Jeg ku´ ikke få alt, men vi havde æg til vores salt.
Jeg måtte tjene lidt selv så godt jeg ku’.
Jeg løb op ad trappen mens jeg løb fra min bror,
men glemmer aldrig svaret fra min salig mor (hun sagde):
Du kan få et hak i tuden til et par solbriller.
Du kan få et hak i tuden Ja, du kan.
Nu har jeg fået et hak i tuden til et par solbriller.
Jeg har fået et hak i tuden. Ja, jeg har.
Og Jeg har stadig hak i tuden fra et par solbriller,
men nu smiler jeg blot mod himlens blå.
